Historie
Broderloge nr. 50 Jonathan er den yngste broderloge i Odd Fellow Palæet.
Logen er stiftet den 12. november 1921 af brødre fra broderloge nr. 4 Progres som fandt, at deres loge var blevet for stor.
En Odd Fellow loge startes først som en Odd Fellow forening, og når den har nået en vis størrelse, bliver den efter Storlogens godkendelse oprettet som en loge.
Logens første valgte embedsmænd var:
- Overmester broder Herman Felby.
- Undermester broder Robert Jahnke
- Sekretær broder Christian Norrild
- Skatmester broder Wilhelm Jørgensen
- Kasserer broder H.V. Brunsø.
Den logesal vi i dag kalder for Petrus Beyer, er opkaldt efter broder Petrus Beyer, som var ordenens Storsire fra den 9. juni 1892 til sin død den 4. november 1924.
Petrus Beyer salen blev indviet den 12. november 1921, den samme dag som broderloge nr. 50 Jonathan blev stiftet.
Salen er tegnet af arkitekt broder K. Mandrup-Poulsen fra vores loge.
Nr. 50 relaterer til logens oprettelse som broderloge nr. 50 i Danmark.
Navnet Jonathan er hentet fra det gamle testamente og betyder ´den der byder venskab´.
Logen er kendt for sit fine gradearbejde og havde på et tidspunkt stærke relationer til kendte kunstnere og stod igennem mange år bag afholdelse af julekoncerter i den nu nedbrændte koncertsal.
Logens indsats er primært etisk, men vi yder også humanitær hjælp, som for nærværende er rettet mod sociale mål. Herudover yder broderlogen tilskud til forskellige humanitære formål efter behov.
Logen har i dag 43 medlemmer, der udgør et repræsentativt udsnit af mange forskellige erhverv i dagens Danmark.